Hjerl Hede Trail - Juleløb
Juleløb på Hjerl Hede Frilands museums område
Cannonball løbet er i samarbejde med Hjerl Hede Frilands Museum, og gruppen som arranger Hjerl Hede Trail
Der er kun 1 rute denne gang, ca. 1,4 km, men du kan løbe den lige så mange gange du kan på 1 time. Planen er at vi går i samlet flok fra centeret (Hjerl Hede velkomst hal). Løbet bliver frigivet kl. 17.00, og slutter kl. 18.00, herefter er der i centeret, arrangeret gløgg og æbleskiver (fra Restaurant Skyttegaarden) inkl. i billetten.
Tilmelding: Send en mail [email protected], med dine kontakt oplysninger, senest 27/11
Husk indbetaling til boks for deltagelse i løbet 5907KG (tekst ”Hjerl Hede Trail - Juleløb”) du er først tilmeldt når vi har registret din betaling.
Ruten:
Ruten er lagt således der løbes forbi huse der er beklædte med lyskæder, juletræer med lyskæder. Da rute foregår på museums områdets areal, skal du forvente forløb på grusveje og skovveje. Nogle veje mere oplyste end andre. Derfor anbefales brug af pandelamper, men vis hensyn til dine medløber, det er ikke alle der synes det er sjovt at får 1000 lumen direkte i øjnene.
Depot:
Der er IKKE depot på ruten. Du er således selvforsynende undervejs på din løbetur.
Hvad får jeg med?
Kort sagt: En enestående juleoplevelse på Hjerl Hede museum.
Tidstagningen står du selv for, ligesom startnummer, speaker, resultatlister og diplom er noget du må drømme dig til. Det er stemningen og hyggen med de andre løbere, som er i højsædet denne dag.
Vi sørger for grundigt markerede ruter, så du kan hellige dig turen og ikke skal bruge energi på at finde vej.
Når du kommer i "mål", er der gløgg og æbleskiver, saftevand til dem som ikke vil med gløggen. Du er velkommen til at hænge ud, i centeret sammen med dine løbevenner.
Hvad koster det?
Hele pakken med markeret rute, medaljer, gløgg, æbleskiver og enestående julestemning får du for kun 120 kr. pr. deltager
Deltagere:
Vi har plads til ca. 100 deltagere, dette for at undgå kaotiske tilstande i centeret (Hjerl Hede). Tilmelding skal foretages i forvejen, senest 27/11. Skriv en mail til [email protected], men husk samtidig betaling via mobilpay box 5907KG (tekst "Hjerl Hede Trail - Juleløb"). Du er først tilmeldt når din betaling er registret.
Hvis du bliver forhindret, skadet eller finder på noget mere spændende at tage dig til på sådan en mørk tirsdag eftermiddag/aften, så er du meget velkommen til at overdrage din plads til en anden løber. Husk blot at sende os en mail ligeså.
Vigtigt! Alle deltagere skal henvende sig til os. Vi er dem med lilla Hjerl Hede Trail T-shirt før start. Fordi så ved vi, du er kommet. Samt vi har antal på hvor mange deltagere der er kommet.
Parkering:
Parkering klares på Hjerl Hede parkeringsplads der er lige udenfor centeret
Efter løbet?
Skal der hygges, snakkes og måske indtages lidt energi. Der er varme æbleskiver, gløgg/saftevand. Ved dette løb er der ikke en præmier til første, anden eller tredje pladsen. I anledningen af det er et juleløb, vil der blive kåret en vinder for bedste udklædning. Find din skjulte fantasi frem, her kommer der lidt ideer til udklædningen, den klassiske julemandsdragt, julekvinde, nisse, juletræ, stjerne, engle, Rudolf, m.m. (en festlig julehue er også velkommen). Kan du ikke finde på en udklædning, skal du være velkommen alligevel
I tvivl om noget?
Du er meget velkommen til at kontakte os på samme mail, som du har tilmeldt dig til, vi er også på arbejde, så forvent ikke vi svare lige med det samme. Måske I kan finde nogle svare på vores hjemmeside www.hjerlhedetrail.com
Tidsplan:
Centeret er åben fra kl. 16.00, måske også lidt før
17.00: Løbet sættes i gang.
18.00: Løbet afsluttes, herefter er der æbleskiver, gløgg og saftevand.
20.00: Første Hjerl Hede Juleløb 2025 afsluttes for denne gang.
Ansvar:
Deltagelse i Hjerl Hedes Juleløb, og i løbsområdet er på eget ansvar og arrangørerne, partnere eller sponsorer, kan ikke stilles til ansvar for evt. skader og ulykker opstået i forbindelse herved.
Det lidt trælse:
Hvad nu hvis løbet ikke bliver til noget. Da vil alle der er tilmeldt og betalt, få deres penge returneret.